Beredskabsinspektør til Greve Brandvæsen
Er du indsatsleder og vil du være en af hverdagens helte som os!
Greve Brandvæsen søger Beredskabsinspektør med ansvaret for Kursusafdeling og Frivillige i beredskabet.
At arbejde med uddannelse og frivillige giver dig mening
Vi ser dig som en robust og fremsynet beredskabsinspektør, der er god til at skabe udvikling med udgangspunkt i det der virker. Du er grundlæggende ordentlig, forretningsorienteret og god til at planlægge og strukturere. Du er ligeledes mål- og resultatorienteret, involverende, engageret og kan samarbejde med mange forskellige typer af mennesker.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et godt og spændende innovativt fagligt miljø med høj grad af motivation, jobtilfredshed og trivsel. Vi ser forskellighed som en styrke og der er plads til, at du kan være dig selv samtidig med der er mulighed for og forventning til, at du udvikler dig personligt og fagligt.
Du bliver en del af en spændende og fleksibel arbejdsplads, hvor du vil møde mange udfordringer både fagligt og personligt. Du kommer til en fleksibel arbejdsplads med attraktive fysiske rammer, og med kolleger som er professionelle og engagerede. Du bliver en del af et stærkt fagligt netværk i Region Sjælland vedrørende personale og uddannelse.
Vi forventer
Du har nogle års erfaring som indsatsleder og har gennemført en hel eller delvis voksenpædagogisk videreuddannelse eller tilsvarende. Du er åben overfor læring og udvikling som Beredskabsinspektør og deltager i Brandsyn efter de driftsmæssige forskrifter.
Greve Brandvæsen
Er en moderne arbejdsplads med højt uddannede medarbejdere. Vi har en flad struktur med et decentraliseret beslutningssystem med få regler og begrænset bureaukrati, og vi satser på kvalitet frem for kvantitet. Det er vores mission at redde liv og værdier, og det gør vi hurtigt og effektivt, og med det gode humør og gå-på-mod, som er vores varemærke. Vi er 5 fastansatte og 50 frivillige.
Motiveret ansøgning med relevante bilag sendes til Kursuskoordinator Lene Bartels på mailadressen lbar@greve.dk så vi har den senest mandag den 6. februar kl. 12.00.
Vi forventer at afholde 1. samtale mandag den 13. februar og 2. samtale torsdag den 16. februar. Ved 2. samtale benyttes personlighedstest.
Ansættelse sker efter overenskomst for beredskabspersonale i chef-/lederstillinger ved de kommunale redningsberedskaber efter forhandling med DOBL.
Du kan læse mere i job og personprofilen HER
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Beredskabschef Jan Funk Nielsen på telefon: 43 95 01 01

