Vedtægter

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER

Vedtægter pr. 26. august 2011

Indhold:
Kapitel I – Foreningen
Kapitel II – Kredsene
Kapitel III – Vedtægterne
Kapitel IV – Overgangsbestemmelser
Kapitel V – Ikrafttrædelsestidspunkt
 

 
KAPITEL I – FORENINGEN

§ 1. – NAVN OG OMRÅDE 
Stk. 1. Foreningens navn er: FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER (i det følgende kaldet FKB), stiftet på generalforsamling i Køge den 26. august 1994.
Stk. 2. FKB’s område er
- geografisk: Danmark, Grønland og Færøerne
- fagligt: Alle funktioner og discipliner indenfor beredskabsområdet i primærkommuner.
Stk. 3. FKB er en faglig og kollegial forening, uafhængig af fagforeninger og interesseorganisationer.

 

 

§ 2. – FORMÅL
Stk. 1. Foreningens formål er:
- at fremme, udvikle og koordinere beredskabsområdet i den kommunale sektor.
- at bidrage til en styrkelse af medlemmerne som ledere.
- at bidrage til forståelse for og formidle viden om de beredskabsfaglige opgaver og udfordringer.
- at fremme medlemmernes faglige viden.
- at fremme det kollegiale forhold mellem medlemmerne.
- at fremme samarbejdet med andre myndigheder og interessenter.
- at samarbejde med og rådgive Kommunernes Landsforening.
- at udgive publikationer om beredskabsmæssige emner. 

 

 

§ 3. – MEDLEMMER
Stk. 1. A-medlemskab:

Som A-medlemmer af FKB optages:

Kommunale beredskabschefer.

Kommunalt ansatte i ledende stillinger indenfor beredskabsområdet.

Andre kommunalt ansatte, der i faglig henseende indtager en ledende stilling, kan opfordres til at blive medlem. Forslag til medlemskab forelægges bestyrelsen til afgørelse.

Såfremt et medlems funktion, der berettiger til A-medlemskab, ophører, udgår vedkommende som A-medlem.

A-medlemmer, der pr. 1. januar 2007 ikke opfylder betingelserne efter disse vedtægter bevarer deres medlemskab, men udtræder, hvis den pågældende tiltræder en stilling, der efter disse vedtægter ikke berettiger til A-medlemskab.

Stk. 2.

 

 

Stk. 3.

B-medlemskab:

Som B-medlem af FKB optages enhver (enkeltperson, virksomhed mv.), der interesserer sig for FKB’s virksomhed.

Som C- medlem kan optages studerende, der som et led i uddannelsen kan have et udbytte af en tilknytning til foreningen.

Stk. 4. Seniormedlemskab:

Et A-medlem kan ved pensionering overgå til seniormedlem (S-medlem), der betaler nedsat kontingent.

Stk. 5. Æresmedlemskab:

Æresmedlemmer kan udnævnes af generalforsamlingen efter enstemmig indstilling fra bestyrelsen.

Æresmedlemmer er fritaget for kontingent.

So

Stk. 6. Udmeldelse af foreningen skal ske med 3 måneders varsel.

 

Stk. 7. Undlader et medlem, trods påkrav, at betale kontingent, betragtes medlemmet som udtrådt af foreningen. Bestyrelsen vedtager procedureregler.
Stk. 8. Eksklusion af et medlem kan ske af en enstemmig bestyrelse.

 

 

§ 4. – ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLING
Stk. 1. Årsmøde afholdes i august/september måned. I forbindelse hermed afholdes ordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Generalforsamlingen er for A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m.

Seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere ansat som beredskabschefer m.m., kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret.

Generalforsamlingen kan efter enstemmig indstilling fra bestyrelsen tillade gæster at overvære generalforsamlingen. Gæster har ikke tale- og stemmeret.

Stk. 2. Generalforsamlingen indkaldes ved annonce i medlemsbladet og / eller skriftlig meddelelse til foreningens A- medlemmer senest 8 uger før generalforsamlingens afholdelse. Indkaldelsen skal omfatte en dagsorden for generalforsamlingen.
Stk. 3. Generalforsamlingens dagsorden skal omfatte:

a. Valg af dirigent.

b. Formandens beretning.

c. Regnskab for det foregående år (kalenderår).

d. Budget for det kommende år (kalenderår), herunder fastsættelse af kontingent.

e. Valg af formand (i år med lige årstal).

f.  Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.

g. Valg af suppleant

h. Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsautoriserede revisor eller registrerede revisor

i. Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant.

j.  Indkomne forslag

k. Fastlæggelse af tid og sted for de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger.

l. Eventuelt.

Stk. 4 Forslag i henhold til stk. 3 j. skal fremsendes skriftligt til formanden senest 4 uger før generalforsamlingen.
Stk. 5. Foreningens formand skal være A-medlem af foreningen.

Bestyrelsen indstiller en eller flere kandidater til formandsvalget.

Desuden kan kandidater opstilles af mindst 10 A-medlemmer ved skriftlig anmeldelse til formanden senest 2 uger før ovennævnte indkaldelse til generalforsamlingen, så endelig kandidatliste kan

offentliggøres.

Navn(e) på kandidat(er) bekendtgøres i medlemsbladet og / eller ved skriftlig meddelelse til foreningens A-medlemmer i tilknytning til indkaldelsen til generalforsamlingen.

Såfremt der opstilles flere kandidater, foretages skriftlig afstemning. Den kandidat, der opnår flest stemmer, er valgt.

Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer skal være A-medlemmer af foreningen.

Bestyrelsen indstiller – efter samråd med kredsformændene – kandidater til valget til bestyrelsen.

Ved indstillingen vurderes hensynet til en bred faglig og geografisk fordeling blandt bestyrelsens medlemmer.

Desuden kan kandidater opstilles af mindst 10 A-medlemmer ved skriftlig anmeldelse til formanden senest 2 uger før ovennævnte indkaldelse til generalforsamlingen. Navne på de opstillede bekendtgøres i medlemsbladet og/eller ved skriftlig meddelelse til foreningens A-medlemmer i tilslutning til indkaldelsen til generalforsamlingen.

Såfremt der opstilles flere kandidater, end der skal vælges, foretages skriftlig afstemning. Den eller de kandidater, der opnår flest stemmer, er valgt.

Stk. 7. Alle valg træder i kraft umiddelbart efter generalforsamlingen og gælder for 2 år. Suppleanten vælges dog for et år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 8. Generalforsamlingsafgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jvf. dog § 16 stk. 1 og § 17 stk. 1 (vedr. vedtægtsændringer og foreningens opløsning).

På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt.

 

 

§ 5. – EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
  Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt eller, når mindst 1/3 af foreningens A-medlemmer fremsender skriftlig begæring herom med angivelse af dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 8 ugers varsel, og afholdes senest 3 måneder efter begæring herom er fremsendt til formanden.

 

 

§ 6. – BESTYRELSEN
Stk. 1. Foreningens bestyrelse består af formanden og 6 bestyrelsesmedlemmer. Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer finder sted i henhold til § 4.
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsorden.

Ved konstitueringen udpeges bestyrelsens næstformand, kasserer, sekretær. Endvidere fastlægges bestyrelsens fordeling af fag- og driftsområder samt kontaktpersoner vedr. kredsene.

Stk. 3 Bestyrelsen opretter fagområder og udpeger de enkelte fagområdeformænd, normalt blandt bestyrelsens medlemmer.

Et fagområdes øvrige medlemmer udpeges således:

  • hver kreds udpeger 1 medlem, dog udpeger Kreds Hovedstaden 2 medlemmer, hvoraf den ene skal være ansat ved Københavns Brandvæsen/Frederiksberg Brandvæsen.
  • herudover kan bestyrelsen udpege 1-2 medlemmer.

Bestyrelsen udarbejder retningslinjer for faggruppernes arbejde.

Stk. 4. Bestyrelsens afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5. Bestyrelsen repræsenterer Foreningen i alle forhold, og den kan på Foreningens vegne rette henvendelser til og besvare henvendelser fra offentlige og private organisationer, andre foreninger samt pressen mv.

Bestyrelsen kan beslutte en arbejdsdeling, så de enkelte bestyrelsesmedlemmer hver for sig er formand for et eller flere fag- og driftsområder. Inden for disse områder kan der oprettes arbejdsgrupper mv. (med medlemsdeltagelse).

Stk. 6. Foreningen forpligtes ved underskrift af formanden eller et bestyrelsesmedlem. Disponering over større beløb skal godkendes af formanden og et bestyrelsesmedlem – beløbsgrænsen fastsættes i bestyrelsens forretningsorden
Stk. 7. Bestyrelsen foranlediger afholdt kredsformandsmøder, jf. de i kapitel II nævnte kredse, ligesom bestyrelsen rådgiver kredsene i deres virksomhed.
Stk. 8. Såfremt formanden må træde tilbage i valgperioden, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling jf. § 5.

Den ekstraordinære generalforsamling afholdes ikke, såfremt formandens resterende valgperiode er mindre end 4 måneder.

Næstformanden fungerer som formand i perioden indtil nyvalg af formand finder sted på den ekstraordinære eller ordinære generalforsamling.

Den nyvalgte formand indtræder i den afgåede formands resterende valgperiode.

Stk. 9. I tilfælde, hvor den samlede bestyrelse måtte afgå, foretages nyvalg, således at halvdelen af bestyrelsen afgår i ulige år, og øvrige i lige år.

 

 

§ 7. – ØKONOMI
Stk. 1. Regnskabsåret går fra den 1. januar til 31. december.
Stk. 2. Kassereren udfærdiger det årlige regnskab, der revideres af en statsautoriseret /registreret revisor og dernæst af den valgte kritiske revisor.

Regnskabet bekendtgøres i medlemsbladet eller ved skriftlig meddelelse til foreningens A-medlemmer forud for den ordinære generalforsamling.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder forslag til budget for det følgende år.
Stk. 4. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen med gyldighed for det følgende regnskabsår.
Stk. 5 Kontingent skal betales senest 2 måneder efter modtagelse af opkrævning.

 

 

§ 8. – BLADVIRKSOMHED
  Foreningen udgiver et medlemsblad eller yder støtte til et tidsskrift, der varetager foreningens interesser. Foreningens medlemmer får gratis tilsendt dette medlemsblad/tidsskrift.

 

 

KAPITEL II - KREDSENE

 

§ 9. – KREDSINDDELING
  Foreningens område inddeles i  7 kredse således:

1. KREDS NORDJYLLAND omfattende Region Nordjylland.
2. KREDS MIDTJYLLAND omfattende Region Midtjylland.

3. KREDS SYDDANMARK omfattende Region Syddanmark.
4. KREDS SJÆLLAND omfattende Region Sjælland.
5. KREDS HOVEDSTADEN omfattende Region Hovedstaden, herunder Bornholm.
6. KREDS FÆRØERNE omfattende Færøerne.
7. KREDS GRØNLAND omfattende Grønland.

 

 

§ 10. – MEDLEMMER
Stk. 1. Kredsenes medlemmer er de af foreningens A- og B- medlemmer, der har deres arbejdsplads inden for kredsen.

Seniormedlemmer og C- medlemmer kan være medlem af én kreds efter eget valg.

Stk. 2. Kredsene kan til sine møder invitere personer, der ikke er medlemmer af foreningen.

 

 

§ 11. – FORMÅL
Stk. 1. Kredsene skal indenfor sit område arbejde iht. foreningens formål.
Stk. 2. Forventninger til kredsene:

- varetager relevant og rettidig medlemsinformation og –kommunikation

- medvirker til faglig udvikling, bl.a. ved videndeling/erfaringsudveksling

 

 

§ 12. – KREDSENS VIRKSOMHED
Stk. 1. Det påhviler kredsen

at udarbejde en årlig aktivitetsplan, der danner grundlag for foreningstilskud

at afholde et antal faglige møder/virksomhedsbesøg/ekskursioner

at afvikle et antal sociale arrangementer

at afholde ordinær kredsgeneralforsamling i november måned

at udpege medlemmer til de enkelte fagområder, jf. § 6, stk. 3.

I øvrigt kan møder afholdes, når kredsformandskabet finder anledning dertil, og møde skal holdes, når mindst 1/3 af kredsens medlemmer fremsætter ønske herom med angivelse af mødeprogram.

Stk. 2. Udadrettet regional aktivitet i relation til regionale forhold kan udøves af kredsen.
Aktiviteter af landsdækkende interesse for foreningen skal godkendes af foreningens bestyrelse.

 

 

§ 13. – KREDSGENERALFORSAMLING
Stk. 1. Kredsgeneralforsamling afholdes i november måned, dog kreds 6 og 7 efter egen bestemmelse.
Stk. 2. Kredsgeneralforsamlingen er for A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem.

Kredsens seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere ansat som beredskabschefer m.m., kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret.

Stk. 3. Generalforsamlingens dagsorden skal omfatte:
a. Valg af dirigent.
b. Kredsformandens beretning.

c. Aflæggelse af regnskab for kredsen samt evt. fastlæggelse af kredskontingent
d. Valg af kredsformand og næstformand (på skift hvert 2. år) samt suppleant.
e. Aktivitetsplan for det kommende år.
f. Eventuelt.

Stk. 4. Valg af kredsformand og næstformand træder i kraft umiddelbart efter generalforsamlingen og er gældende for 2 år. Suppleanten vælges for 1 år.
Stk. 5. Genvalg kan finde sted. Såfremt flere kandidater bliver foreslået, foretages skriftlig afstemning. I tilfælde af stemmelighed afgøres valgene ved lodtrækning.
Stk. 6 Såfremt kredsformanden vælges til FKB’s bestyrelse, indtræder næstformanden som kredsformand indtil næste generalforsamling.
Stk. 7 Bortset fra de under stk. 4 nævnte valg foretages alle afstemninger ved håndsoprækning. Afgørelser træffes ved almindelig stemmelighed.
Stk. 8 På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 9 Som kandidat til formand, næstformand og suppleant kan opstilles A-medlemmer.

 

 

§ 14. – KREDSFORMANDEN OG KREDSBESTYRELSEN
Stk. 1. Kredsformanden, næstformanden og suppleanten udgør kredsens bestyrelse, som tilrettelægger kredsens arbejde og aftaler en fordeling af de løbende opgaver imellem sig.
Stk. 2. Kredsformanden leder kredsens arbejde. Kredsformanden indkalder til møderne og fastsætter tid og sted for disse.
Stk. 3. Kredsformanden aflægger rapport til FKB’s bestyrelse om kredsens virksomhed og om de på generalforsamlingen foretagne valg til kredsbestyrelsen.
Stk. 4. Næstformanden er kredsformandens stedfortræder og varetager som sådan enhver af kredsformandens opgaver i tilfælde af kredsformandens forfald.
Hvis kredsformanden udtræder af foreningen, eller af andre grunde varigt er ude af stand til at løse formandens opgaver, varetages disse af næstformanden indtil næste generalforsamling.

Suppleanten indtræder i givet fald i næstformandens funktion indtil næste generalforsamling.

Stk. 5 Kredsformanden og –næstformanden deltager i FKB’s kredsformandsmøder.

Vedr. kreds 5: Såfremt kredsformand eller næstformand ikke er erhvervsaktiv på Bornholm, kan Bornholm lade sig repræsentere ved et A-medlem på kredsformandsmøderne.

Stk. 6 Til hver kreds er tilknyttet et udpeget medlem af FKB’s bestyrelse.

 

 

§ 15. – ØKONOMI
Stk. 1 Kredsene er i økonomisk henseende selvstændige.
Stk. 2 Kredsene kan ikke forpligte FKB økonomisk.
Stk. 3 Kredsene kan opkræve kredskontingent, som kan anvendes til lokale, herunder sociale aktiviteter.
Stk. 4 Kredsene kan søge FKB’ s bestyrelse om foreningstilskud, jf. kredsaktivitetsplanen

 

 

KAPITEL III - VEDTÆGTSÆNDRINGER

 

§ 16. – VEDTÆGTSÆNDRINGER
Stk. 1 Ændring af foreningens vedtægter kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de på generalforsamlingen mødte A-medlemmer stemmer derfor.
Stk. 2 Forslag skal indsendes til formanden senest 8 uger før generalforsamlingen.
Stk. 3 Forslag om ændring af foreningens vedtægter kan kun behandles af generalforsamlingen, såfremt de enten har været bekendtgjort i medlemsbladet eller udsendt til foreningens

A-medlemmer senest 4 uger før generalforsamlingen.

 

 

§ 17. – OPLØSNING AF FORENINGEN
Stk. 1. Foreningens opløsning kræver vedtagelse på 2 generalforsamlinger med mindst 4 ugers mellemrum, og mindst 2/3 af de på generalforsamlingerne mødte medlemmer skal stemme derfor.
Stk. 2. I forbindelse med foreningens opløsning tages bestemmelse om anvendelse af foreningens formue.

 

 

KAPITEL IV – OVERGANGSBESTEMMELSER

 

§ 18. – OVERGANGSBESTEMMELSER
Stk. 1 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) er en sammenslutning og videreførelse af Dansk Brandinspektørforening (stiftet 12. september 1882) og Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark (stiftet 12. april 1957).
Stk. 2 Valg af kredsformænd og – næstformænd i kredsene foretages første gang i november 2006.

 

 

KAPITEL V – IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

 

§ 19. – VEDTÆGTERNES IKRAFTTRÆDEN
  Vedtægterne er vedtaget på foreningens generalforsamling i Odense den 25. august 2006 og revideret på generalforsamlingen i Aalborg den 28. august 2009 og i Odense den 26. august 2011.

 

Login på FKBnet

Log på FKBnet som A-medlem og få adgang til denne side.

* Skal udfyldes