halmballer

Dimensionering

Dimensionering af beredskabets forebyggende arbejde

For et par år siden nedsatte FKB derfor en arbejdsgruppe, der fik til opgave at afdække hvilke administrative ressourcer der var nødvendige for løsning af det kommunale redningsberedskabs opgaver som følge af beredskabsloven, og om muligt opstille beregningsmetoder og modeller til brug i dimensioneringen.
Ressourcebehov til brandsyn.

Arbejdsgruppen afsluttede i sommeren 2008 arbejdet, men måtte hurtigt erkende, at den stillede opgave var så omfattende, at de måtte koncentrere fokus på tidsforbruget i forbindelse med brandsyn i henhold til den nye brandsynsbekendtgørelse og de nye driftsmæssige forskrifter, for at arbejdet kunne blive så grundigt som muligt.

Der foreligger nu et værktøj i form af et EXCEL regneark, som alle landets kommuner kan hente på FKB’s hjemmeside. Med dette værktøj kan kommunerne estimere og dokumentere det krævede ressourcebehov til gennemførelse af det antal brandsyn i de forskellige kategorier, som gælder for den enkelte kommune.

Ressourcebehov til taktisk forebyggelse.

I de senere år har vi rettet støre og større fokus på den taktiske forebyggelse med det formål at påvirke menneskers sikkerhedsmæssige adfærd. Mange kommuner har nok slået et slag for røgalarmer og afholdt et Åbent Hus arrangement m.v. med de sparsomme ressourcer der har været til rådighed, når brandsyn og byggesager har været afsluttet.

Der er således også på dette område behov for at kunne udarbejde proaktive estimater over de ressourcer der skal afsættes til opgaven, således disse reelt kan afstemmes med den enkelte kommunes kvalitative målsætning på området. Beredskabscenter Aalborg har således med udgangspunkt i værktøjet til brandsyn, udarbejdet endnu et regneark, der kan benyttes til at estimere og dokumentere ressourcebehovet til gennemførelse af de kampagner m.v. der ønskes afviklet i den enkelte kommune.

I bladet Brandvæsen nr 1. 2010 kan du læse mere uddybende om baggrund og brug af de  to værktøjer.

Hent de to værktøjer:

FKB ressourcebehov til brandsyn

FKB ressourcebehov til taktisk forebyggelse

Login på FKBnet

Log på FKBnet som A-medlem og få adgang til denne side.

* Skal udfyldes